Hej læser!

Tak for opmærksomheden – bloggen her er ny, men den er ikke min første; og hvad vil jeg så med den? Hvorfor laver man en blog? De fleste ting kan jo faktisk deles via Instagram, Facebook og Twitter langt hurtigere, end det tager at skrive en tanke ned i et blogindlæg. Men det er altså det, jeg vil – skrive tanker ned. Puha hvor originalt. Endnu en. Nu skal jeg nok lægge selvironien til side, for i virkeligheden ønsker jeg at skabe et rum, hvori små som store livstemaer og dilemmaer kan diskuteres. Og ikke nok med det; jeg ønsker, at vi kan vende dem (sammen, i fald jeg er så heldig at få bare én enkelt følger … eller én kommentar) og diskutere og dreje dem, give dem tyngde og få fornyet indsigt gennem hinandens bidrag.

Det er et uudtalt ønske, jeg længe har haft, for jeg synes ærligt talt, at der er en stærk tendens til at diskutere alle de store, alment væsentlige ting, som udgør vores verden, med ironisk distance, hvilket kan lette trykket og fjerne en del af alvoren, men i sidste ende kommer til at betyde, at vi ikke tillader os selv at nå ind til sagens kerne. Det er mit ønske, at vi ikke lader os støde af hinandens forskelligheder men i stedet bruger dem til at revurdere vores eget ståsted.

Jeg ønsker, at vi skal kunne vende det svære, nuancerede og komplekse uden at gå i totterne på hinanden over politisk ukorrekthed men i stedet give os selv og hinanden retten til at tale frit fra leveren (og hjertet), for det ser jeg et stort behov for.
I min optik er der i tidsånden en nyopstået ‘negativ’ frihedsopfattelse, bagsiden af det seneste århundredes totale frigørelse fra alle normer. Det negative, mener jeg, opstår i den stadig voksende distance mellem os mennesker, i undladelsen af at konfrontere hinanden, fordi at “dit liv, og hvordan du lever det, ikke rager mig og omvendt”. Det er synd. For så ender vi med at leve vores liv i et lille rum, vi ene mand definerer og former, når vi i stedet kunne leve i et helt palads! Ja, nu er jeg måske oppe at svæve i de lidt højere lag, men det skal der også være plads til herinde. Men helt ærligt, hvorfor ikke få hele pakken?

Forståeligt nok vælger vi for det meste at promovere os selv og drøfte vores holdninger i udelukkende bekræftende, trygge fællesskaber, eller gennem medier, hvor vi kan sende budskaber ud uden at være nødsaget til at forholde os til eventuel negativ feedback. Det er bare ærgerligt, for det er uden for tryghedszonen, at vi rigtig kan få fornyet indsigt og inspiration – udvikle os som mennesker.

Det er derfor intentionen, at denne blog skal danne rammen for de diskussioner, der synes for svære at tage op andre steder – den skal være et trygt rum, der kan rumme diversitet og skæve synspunkter.

 

Jeg glæder mig til at tage sådan rigtig fat!